| Vera No. 49 beskæftiger sig med demokrati i praksis og teori. Fx: Giver det mening at have et Børneråd på en døgninstitution? Læs også om antidepressive midler blandt børn og unge, om hvordan narrativ dokumentation kan bruges i den pædagogiske hverdag og om institutionalisering af småbørn. Vera No. 49 handler desuden om netværksarbejde blandt pædagoger og om de voksne børn, som blev voksne alt for tidligt, fordi forældrene af en eller anden grund ikke evnede at være forældre. Veraklummen stiller skarpt på madordninger og spørger, om vi er på vej fra socialstat til maksimalstat? | |
|
Læs mere…
|
|
| Straf og pædagogik bliver belyst fra flere sider i Vera No. 48. Læs fx om, hvordan unge med en kriminel baggrund oplever straf, og hvordan påvirker det hverdagen for beboere og personale, når en udviklingshæmmet er dømt i retssystemet. Vera sætter desuden straf og pædagogik i et historisk perspektiv. Du kan også læse om pædagogansøgninger, fattige børn og livshistorier på et autismecenter. Vera No. 48 bringer artikler om pædagogens kritiske sans, om tværprofessionelt samarbejde og om sprog som social praksis. Veraklummen er skrevet af journalist m.m. Gunvor Bjerre. Hun spejder (forgæves) efter børnekulturen, specielt i TV. | |
|
Læs mere…
|
| Vera No. 47 har valgt at bruge 20 sider på at beskrive lykke og pædagogik. Du kan bl.a. læse om flow-pædagogik og lykkepersonale, om Platon og Aristoteles, og i et interview diskuteres lykken, staten og de billige borgere. Vera No. 47 refererer også et antropologisk feltstudie på to bosteder, og tidsskriftet bringer et interview med en af forfatterne til en bog om pædagoger og minoritetsbørn. Vera handler også om diagnoser, indholdsplaner for SFO og supervision på et socialpsykiatrisk center. Og Veraklummen er denne gang forfattet af Johanne Mygind. Vuggestuepædagogerne kan ikke sikre den sociale mobilitet, skriver hun blandt andet. | |
|
Læs mere…
|
| Organisationskulturen i en institution udgør omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde. Kulturen opbygges over en årrække og er både synlig og usynlig. Vera 46 anskuer organisationskulturen i et bredt perspektiv. Du kan desuden læse om børn og filosofi, udviklingshæmmede og sorg, børn og motorik. Vera handler denne gang også om en 11-åriges fritid, og tidsskriftet bringer en omtale af en ny bog, der blandt andet handler om, at specialpædagogikken bliver presset af velfærdsstaten. Anerkendelse og rummelighed i arbejdet med socialt udsatte unge bliver også berørt. | |
|
Læs mere…
|
|
|
|
|
|